Ordensregler og Retningslinjer for Mørke Fitness


Medlemskab For at blive medlem skal du være minimum 14 år gammel dog må du træne med dine forældre/en voksen fra 12 år. Der er videoovervågning i fitnesscenteret, og optagelserne behandles fortroligt. Af sikkerhedsmæssige årsager skal dit ansigt være synligt, og det må derfor ikke være dækket eller sløret.


Kontingent og Nøglebrik Dit kontingent afhænger af, hvilken abonnementstype du vælger. Det er vigtigt, at du straks kontakter os, hvis du mister din kode til kodelåsen pludselig stopper med at fungere. Husk, at både medlemskab og kode er personlige og må ikke deles med andre. Overtrædelse af denne regel vil føre til øjeblikkelig bortvisning.


Betaling Din kode bliver automatisk aktiveret, når din betaling for medlemskab er modtaget. Når din betalingsperiode udløber, bliver koden automatisk deaktiveret. Det er dit ansvar at sikre, at din betaling bliver gennemført til tiden, dette sker dog også på automatik. Systemet vil advisere dig 10 dage før næste træk, og hvis betalingen ikke går igennem, vil du miste adgangen til centeret. Ved udmeldelse skal dette ske via din brugerprofil online.


Opsigelse Din medlemsstatus ophører automatisk, hvis kontingentet ikke bliver betalt. Vi kan desværre ikke tilbyde suspension af medlemskabet (f.eks. ved sygdom, ferier eller graviditet). Dog kan der laves individuelle aftaler i særlige tilfælde.


Ansvar Al træning sker på eget ansvar, og det er vigtigt, at du selv vurderer, om din helbredstilstand tillader fysisk aktivitet. Mørke Fitness påtager sig ikke ansvar for eventuelle skader, og du er derfor ikke dækket af vores forsikring – sørg for, at din egen ulykkesforsikring er i orden.


Personoplysninger De personoplysninger, du opgiver ved indmeldelse, behandles strengt fortroligt og opbevares kun, så længe medlemskabet er aktivt. 


Regler i Motionscentret


  • Første gang du træner, skal du have en instruktion i brugen af maskinerne fra en af vores instruktører.
  • Indendørs sko og passende sportstøj er påkrævet. Udendørs sko er ikke tilladt med mindre de er gjort rene og nu kun benyttes til indendørs brug.
  • Sørg for at efterlade udstyr i samme stand, som du fandt det, og husk gerne at rengøre maskinerne med sprit efter brug.
  • Fitnesscentret er røgfrit, og der må ikke indtages alkohol, stoffer eller forbudte kosttilskud før, under eller efter træning.
  • Børn under 12 år må ikke opholde sig i fitnesscentret, men mellem kl. 5.00 og 14.00 er det tilladt at have spædbørn med.
  • Værdigenstande opbevares på eget ansvar.


Spinning Når du har et aktivt fitnessmedlemskab, kan du frit melde dig på vores spinninghold via online bookingsystemet.

Doping Alle medlemmer er forpligtet til at lade sig dopingteste på anmodning. En positiv test eller afvisning af testen resulterer i 2 års udelukkelse fra Mørke Fitness.

Indflydelse Vil du have indflydelse på fitnesscenteret? Mød op til årsmødet og brug din stemmeret, eller giv os løbende din feedback og forslag til forbedringer!


Ungetræning for 12-14-årige i Mørke Fitness

Vi har evalueret vores medlemsregler og kan med forskning i ryggen nu tilbyde medlemskab til børn ned til 12 år. Dette sker dog med nogle vigtige betingelser for at sikre en tryg og sikker træningsoplevelse.


Betingelser for 12-14-årige Medlemmer:

  • Den unge skal altid træne under opsyn af en forælder, der er til stede i centeret eller en voksen som har erhvervet sig ansvaret. Forælderen skal holde skærpet tilsyn og må ikke selv træne med ryggen til barnet.
  • Én forælder kan have op til tre børn med, og det kan både være dit eget barn og to af barnets venner – alle skal dog have eget medlemskab.


Pris og Træningstid:

  • Medlemskabet for børn koster det samme som et almindeligt abonnement.
  • De unge må træne i hele fitnesscenterets åbningstid, som nu er udvidet til kl. 5.00-21.30 alle ugens dage.


Ansvar og Fællesskab:

  • Al træning sker på eget ansvar. Mørke Fitness kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle skader, der måtte opstå som følge af forkert brug af faciliteterne.
  • Husk at bidrage til et rent og pænt fitnesscenter – vi hjælper hinanden med at tage ansvar for fællesskabet.


Vi glæder os til at byde flere unge velkommen i Mørke Fitness!


Med venlig hilsen,


Bestyrelsen, Mørke Fitness


 
 
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram